Business internet
Boliglån kan være en jungle: Dette lån ville tre eksperter selv vælge lige nu
06-07-2025

Danskernes lyst til at købe bolig er på sit højeste, når solen titter frem.

Derfor skifter enormt mange boliger i øjeblikket hænder, og når det sker, står mange boligejere i et dilemma: Hvilket boliglån skal man vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar på det spørgsmål, fordi ens valg af lån bør afhænge af ens øvrige økonomi og lysten til at påtage sig risiko.

Men Berlingske har alligevel spurgt tre eksperter, hvilket lån de ville tage lige nu, hvis de skulle låne tre millioner kroner i realkredit.

To af eksperterne er lune på det samme lån.

Skulle privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer begive sig ud på lånemarkedet, ville han tage et variabelt lån, hvor renten skifter hver sjette måned.

Det kaldes F-kort, FlexKort eller Kort Rente i landets realkreditinstitutter.

»Jeg ville vælge det ud fra, at det er her, renten er faldet det seneste år. Lånet fik ny og lavere rente 1. juli, og vi tror, at der godt kan komme en rentenedsættelse mere i efteråret,« siger Brian Friis Helmer.

Sammenlignet med andre lån er F-kort blevet markant billigere det seneste år.

For et år siden var renten på F-kort og det toneangivende fastforrentede lån nogenlunde ens. Siden har det ændret sig, og da kalenderen viste juli, fik F-kort en rente på lidt over 2,2 procent, mens den faste rente var og stadig er fire procent.

Men ingen roser uden torne, og Brian Friis Helmer påpeger, at valget af kort rente har en pris.

»Du får ny rente hvert halve år, og du kender kun dine renteudgifter et halvt år frem. Man betaler også en højere bidragssats for at få det lån, og man har heller ikke muligheden for op- og nedkonvertering,« forklarer Brian Friis Helmer.

Alle bør derfor ikke kaste sig over lånet, advarer privatøkonomen, som højst sandsynligt ville vælge et lån med fast rente, hvis han var førstegangskøber i dag.

Fast rente ville være dyrere her og nu, til gengæld er man sikret mod rentestigninger. Det ville Brian Friis Helmer foretrække, hvis han var ny på boligmarkedet og »kun« havde lagt fem procent i udbetaling.

»Jeg har faktisk tidligere haft fast rente, og jeg vil ikke udelukke at have det igen,« understreger privatøkonomen.

Da renterne spurtede op i 2022, skiftede Brian Friis Helmer sikkerheden i form af fast rente ud med F-kort. Det kaldes en skrå konvertering, og på den måde skar privatøkonomen en luns af sin restgæld.

Valget faldt på F-kort, fordi Brian Friis Helmer forudså et rentefald på den anden side af de voldsomme stigninger, og med F-kort ville han automatisk få faldet med.

Privatøkonomen har desuden altid haft lån med afdrag, og det ville han også vælge, hvis han skulle låne tre millioner kroner her og nu.

»Vi har en nogenlunde almindelig belåning. Vi er ikke førstegangskøbere, men heller ikke tæt på at være gældfrie overhovedet. Derfor kan jeg godt lide at afdrage, for i takt med, at gælden mindskes, bliver lånet lidt mindre spekulativt,« forklarer han.

Uanset hvordan man vender og drejer det, er F-kort-lånet mere spekulativt end de øvrige realkreditlån, og Brian Friis Helmer anerkender, at han sagtens kan stå med »håret i postkassen«, hvis renterne stiger i overmorgen.

Han har dog regnet på familiens privatøkonomi og ved, at den er robust nok til at kunne klare en rente på i hvert fald seks procent.

Den lave rente på F-kort får også Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Sydbank, til at vælge lånet.

Men de bagvedliggende årsager adskiller sig fra Brian Friis Helmers.

Ann Lehmann Erichsens bolig i Charlottenlund er betalt ud, og den 64-årige forbrugerøkonom ville udelukkende låne i den for at kunne omsætte noget af friværdien til forbrug.

»Hvis jeg tog et lån nu, ville jeg ikke afdrage. Jeg er ikke interesseret i andet end at låne billigst muligt, og jeg ville heller ikke konvertere op og ned,« siger hun.

F-kort og dets pendanter blev lanceret i 2014, og siden har de langt hen ad vejen været de billigste realkreditlån. Men historikken giver ingen garantier for fremtiden.

Alligevel tør Ann Lehmann Erichsen godt satse på lånetypen, også selvom hun og hendes mand tidligere har haft lån med fast rente. 

Det havde de, fordi variable lån ikke lå på bankernes hylder på samme måde som i dag, da de købte huset for 43 år siden.

Hvis forbrugerøkonomen var ung førstegangskøber i dag, ville hun også pege på et F-kort-lån. Hun ville imidlertid indskrænke afdragsfriheden til ti år frem for de 30, hun ellers ville vælge med sin nuværende alder.

»Jeg ville tage ti års afdragsfrihed, fordi jeg sandsynligvis ville have et dyrere banklån ved siden af, som jeg gerne ville af med først,« forklarer hun.

Ann Lehmann Erichsen husker, at hendes økonomi var relativt belastet som nyuddannet i det offentlige – og afdragsfrihed giver plads til, at man kan bruge penge på bil, børn og alt det, der hører med til en nystiftet familie.

»Det er bare ikke alle, der kan få F-kort,« understreger hun og tilføjer, at lånet kræver en robust økonomi, før man kan blive kreditgodkendt til det.

Forbrugerøkonomen har for nu ingen planer om at låne tre millioner kroner, men det kan sagtens ændre sig i fremtiden.

Pengene ville hun i så fald bruge på at betale ejendomsskatter og forsøde tilværelsen som pensionist.

I kontrast til de andre eksperter ville Jyske Banks seniorøkonom Mikael Mogensen tage et F3-lån, hvis han skulle låne tre millioner kroner i skrivende stund.

Lånet skifter rente hvert tredje år, og seniorøkonomen har lånet i kikkerten, fordi han ikke ser et særligt stort potentiale for yderligere rentefald på de korte renter.

Det potentiale, der trods alt er, er allerede regnet ind i F3-renten, mener Mikael Mogensen, som derfor finder lånet attraktivt.

Han peger desuden på en anden årsag:

»Forskellen mellem renten på F3 og den faste rente er nu så stor, at låntager får en rimelig besparelse ved at tage risikoen på en kortere rentebinding,« fastslår han.

Med de ord henviser Mikael Mogensen til, at de lange renter normalt er højere end de korte renter, ligesom tilfældet er nu. I praksis betyder det, at jo hyppigere man får ny rente på sit realkreditlån, jo lavere rente vil man have.

Det har bare ikke været tilfældet efter rentespurten i 2022. I en lang periode var F-kort og F1 dyrere end F3 og F5, mens den faste 30-årige rente lå i nogenlunde samme nabolag.

Men nu er »normalen« tilbage, og F3-renten hos Totalkredit er på 2,19 procent i skrivende stund, hvilket er langt fra den faste rente på fire procent.

Usikkerheden om fremtiden er dog stor, påpeger Mikael Mogensen, som alligevel ser fire grunde til at vælge fast rente, selvom det for tiden er markant dyrere end variable lån:

  1. Du tror, at renten stiger lige om lidt.
  2. Du er nervøs for renteudviklingen og sover dårligt, hvis du har kort rentebinding.
  3. Du har ikke råd til, at renten måske stiger. Tager man et lån med kort rentebinding, bør man regne ud, hvor høj rente man har råd til. Hvis den faste rente stiger til det niveau, skal man kraftigt overveje at omlægge sit lån til fast rente.
  4. Du kan ikke blive godkendt til et lån med helt kort rentebinding, og dermed er det ikke dit eget valg.
Danmark pumper millioner i ukrainsk våbeninnovation: Vi står side om side med Ukraine
05-07-2025

Der sad en vigtig gæst med, da Danmarks formandskab i EU torsdag trådte i kraft og blev markeret i Aarhus.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, var landet i Tirstrup lufthavn kort forinden, og hans tilstedeværelse var en markering af det stærke etablerede samarbejde og det, der venter forude. 

Et samarbejde, der nu har fået en solid økonomisk oprustning. 

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) investerer nemlig næsten 32 millioner i ukrainske forsvarsteknologiske startups under venturefonden D3, lyder det i en pressemeddelelse. 

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov er det et udtryk for den »urokkelige støtte«, ukrainerne kan regne med fra Danmark.

»Samtidig åbner EIFO døren for, at danske virksomheder får adgang til ny teknologi, viden og partnerskaber. Det er en investering i fremtidens forsvarsindustri, hvor innovation og samarbejde på tværs af grænser er afgørende for både sikkerhed og vækst,« siger Morten Bødskov.

De danske penge, der tilføres D3, er den første statslige investering. Og den kommer på et penibelt tidspunkt for det krigsramte Ukraine.

En strategisk investering

D3 er en investeringsfond, der siden 2023 har postet penge i unge forsvarsvirksomheder i Ukraine og dets allierede lande. Fondens klare mål er at styrke europæisk sikkerhed og beskytte Ukraine ved at støtte 30 forsvarsteknologiske startups – en proces, der allerede er i gang.

EIFO træder nu ind som fondens første statslige investor med sin investering på knap 32 millioner kroner.

Ifølge administrerende direktør i EIFO Peder Lundquist sker investeringen også med et strategisk formål for øje. I en tid hvor NATO-budgetterne opjusteres, våbenaktier brager i vejret, og europæiske lande allokerer flere midler til forsvaret, er det vigtigt at lægge snittet korrekt, fortæller han.

»I partnerskab med D3 tilfører vi kapital til forsvars- og sikkerheds-startups i Ukraine og får til gengæld adgang til afgørende, kampafprøvet teknologi. D3 er en af de mest indsigtsfulde, aktive og effektive investorer med fokus på forsvar i Europa, og vi er stolte af at kunne samarbejde med deres dedikerede team, som ligesom EIFO er til stede i Ukraine,« siger Peder Lundquist.

Den ukrainske minister for strategisk industri, Herman Smetanin, udtrykker sin taknemmelighed. 

»Den er ikke kun et bidrag til Ukraines sikkerhed, men også til den demokratiske verdens mulighed for at reagere på nye trusler. Ukrainske ingeniører og iværksættere har bevist deres evne til at levere banebrydende løsninger, og med Danmarks støtte kan vi nu skalere disse innovationer til gavn for hele det euro-atlantiske samarbejde,« siger han.

Onsdag kunne Financial Times på baggrund af flere kilder berette, at USA har standset for afgørende våbenleverancer til Ukraine, som ellers var gjort klar til afsendelse fra Polen. 

Et andet problem er, at Ungarn forsøger at sætte sig i vejen for ukrainsk medlemskab af EU, som premierminister Viktor Orban mener, vil »lukke krigen ind« i unionen.

Torsdag beskrev Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent, Simon Kruse, det således:

»Landets præsident (Zelenskyj, red.) lander i en sky af dårlige nyheder for landet.« 

Derfor er den danske investering i Ukraines sikkerhed efter alt at dømme meget kærkommen.

Ved den officielle åbning af det danske EU-formandskab deltog også EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, der benyttede lejligheden til at rose Danmark. 

»Danmarks hurtige og fokuserede tilgang får ting gjort. Og det er præcist den tankegang, Europa har brug for lige nu,« skriver Ursula von der Leyen på X

Danmark har EU-formandskabet de næste seks måneder. 

Privatøkonomisk brevkasse: Her er de gode råd til at lave fremtidsfuldmagter
05-07-2025

Berlingskes privatøkonomiske brevkasse giver svar på alle dine spørgsmål om renter, pension, bolig, formue og meget mere.

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk

Kære brevkasse

Vi læser med stor interesse jeres brevkasse.

Nu er vi stødt ind i et problem med vores fremtidsfuldmagt, som vi fik lavet for to år siden.

Vi har to børn og har valgt, at de begge i forening skal hjælpe den længstlevende, hvis/når vi ikke længere kan klare os selv.

Vores bankrådgiver har fortalt os, at i forhold til netbank kan de ikke sammen få adgang.

Så er det muligt at finde en løsning, for at begge børn skal være i forening og samtidig få adgang til netbanken?

På forhånd tak for hjælpen.

L.H.

Kære L.H.

Tak for jeres tillid – og fordi I både læser med og skriver til brevkassen. Det luner. Jeg kan jo ikke lade være med at bemærke, at fremtidsfuldmagter er et godt værktøj, men de er – som så meget andet i juraen – ikke selvkørende. Virkeligheden har det med at drille – jeg kalder det »juraen skal hjælpes«.

Så vidt jeg ved, har bankerne ikke fundet en løsning på det problem, I rejser. Hvis en læser ved noget herom, modtager jeg gerne et tip. I kan overveje at ændre fremtidsfuldmagten, så børnene kan handle hver for sig, eller så én er primær og den anden suppleant. Det giver banken færre hurdler, men betyder, at kravet om at være enige svækkes juridisk. Det er en balance mellem kontrol og praktik.

Da fremtidsfuldmagtsloven var ny, havde vi ingen erfaringer med dette redskab. Dengang var jeg ikke særlig på vagt over for, om fuldmægtige skulle handle sammen eller hver for sig, og heller ikke spørgsmålet om primære og subsidiære fuldmægtige. Siden har jeg på tæt hold fulgt udviklingen, og jeg har samlet mine erfaringer, og nu ser jeg anderledes på meget i forhold til det, jeg vidste i 2017. Vi skal lære hele livet, siger Danmarks Lærerforening

Min egen holdning er nu – på baggrund af erfaringer indhentet gennem mere end syv år – at en fremtidsfuldmagt skal være så fleksibel som mulig. Derfor er jeg ikke tilhænger af, at fremtidsfuldmægtige kun kan handle sammen. Jeg er heller ikke glad for bestemmelser om, at en fuldmægtig er primær og andre er subsidiære fuldmægtige – det giver vældige problemer i praksis.

Hvorfor vælger mange, at fuldmægtigene skal handle sammen? Når jeg spørger, får jeg som regel et svar om, at »de skal jo alligevel være enige, og det giver også en større sikkerhed, så ingen bliver fristet over for stor disponeringsfrihed«. 

Hertil er min kommentar, at hvis du er i tvivl om, hvorvidt du tør lade en fuldmægtig handle på egen hånd, så har du valgt de forkerte fuldmægtige. Uden 100 procent tillid skal du ikke udpege en fuldmægtig.

Så får jeg tilbage, at »vi risikerer, at de fuldmægtige bliver uvenner, hvis de kan handle hver for sig«.

Igen må jeg sige: forkert. Så har du valgt de forkerte fuldmægtige. 

Når fuldmægtige kan handle hver for sig, så betyder det jo ikke, at de ikke skal tale sammen, før der træffes beslutninger. Derfor fortæller jeg mine kunder om, hvordan fuldmægtige skal instrueres, og hvordan du kan undgå, at de bliver uenige. 

Det er et ikkejuridisk kapitel, som er lidt vigtigere end selve fuldmagtens indhold. Det er måske mere erfaringssnak end jurasnak, men det er afgørende for, om fuldmagten – hvis den senere skal bruges – kommer til at virke, som det er ønsket. Og hvis den – vigtige – opgave løses rigtigt, så er der ingen problemer. 

Udfordringen er, at du ikke kan læse noget som helst om det i lov om fremtidsfuldmagter. Det er derfor mange søger rådgivning, før de opretter en fremtidsfuldmagt.

Mange overser også, at hvis fuldmægtigene skal være enige, så opstår der et problem, hvis den ene fuldmægtig falder væk eller selv kommer under fremtidsfuldmagt eller værgemål.

Alt for mange har alt for stor tillid til juridiske dokumenter. De tror, at når der er lavet en fremtidsfuldmagt med mange fine ord; når der har været møde hos notaren, efter den er tinglyst, så er alt godt. Det kan de kun tro, fordi de er for dårligt rådgivet, for sådan forholder det sig absolut ikke.

Mit bedste råd er, at I starter med en snak med banken og får et klart billede af, hvad de faktisk kan tilbyde. Og jeg tror, det vil ende med, at banken vil være enig i, at det vil være fornuftigt at ændre jeres fremtidsfuldmagt.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

DreistStorgaard Advokater

Send dine spørgsmål til dinepenge@berlingske.dk, eller udfyld nedenstående formular:

KFC-ejer kan ikke betale løn til ansatte i Danmark
05-07-2025

Selskabet Isken Aps, der driver alle 11 KFC-restauranter i Danmark, er tæt på konkurs og kan ikke betale løn til sine ansatte.

Det skriver Ekstra Bladet, der er i besiddelse af en e-mail, der er blevet sendt til de ansatte, og som er underskrevet af Isken Aps.

Det er KFC's europæiske hovedkontor, som har sendt selskabet mod konkurs. Den formelle konkursproces går ifølge Ekstra Bladet i gang i næste uge.

Beslutningen kommer, efter at DR Kontant i juni afdækkede fusk med datomarkering på kylling i de danske KFC-restauranter.

Tidligere ansatte har over for DR Kontant fortalt, hvordan man har forlænget kyllingens datomarkering.

Hvis en frisk, optøet kylling ikke var blevet brugt inden udløbstidspunktet, printede man nye holdbarhedsklistermærker til kyllingen.

I forbindelse med udsendelse kontaktede DR Kontant Fødevarestyrelsens rejsehold, og i starten af juni besøgte styrelsen alle 11 KFC-restauranter.

Ingen af restauranterne fik en glad smiley. Derimod fik fire en sur smiley, mens syv fik en smiley med lige mund.

Fødevarestyrelsens rapport fra KFC i Odense beskriver blandt andet, at der kan ses skimmellignende vækst, støvansamlinger og spindelvæv.

Efterfølgende beordrede KFC's vesteuropæiske kontor, at de 11 danske restauranter blev lukket, indtil en ny franchisetager blev fundet.

Den beslutning valgt Isken Aps dog at ignorere.

I Danmark er det Isken Aps, der har haft franchiserettighederne til at drive KFC-restauranter siden 1986.

KFC er en amerikansk kæde, hvis navn er en forkortelse for Kentucky Fried Chicken.

I Danmark har KFC restauranter i Rødovre, Greve, Tilst, Horsens, Vejle og Herning, to i Odense og tre i København.

/ritzau/

Roger Federer er blevet tennisverdenens første dollarmilliardær. Men pengene stammer fra alt andet end tennis
05-07-2025

Da Roger Federer i september 2022 lod sig pensionere, stormede journalister af varierende intellektuel støbning til tasterne i et forsøg på at indramme denne mytiske sportsudøvers vindende væsen.

Men der var ingen, der skrev noget mere sigende om Federers kvaliteter end modemagasinet Vogue.

Første årsag: Hyldesten var skrevet af Anna Wintour, magasinets chefredaktør og formodentlig en af de mest ikoniske modeskikkelser nogensinde. Hun er – selvfølgelig – private venner med Federer.

Anden årsag: Teksten var skrevet med nekrologagtige, bløde penselstrøg. Det er ekstraordinært svært at opstøve kontroverser, der klæber sig til Federer, men man kan så heller ikke mistænke Wintour for at have gjort et helhjertet forsøg.

Nej, Federer er kun fantastisk. Et unikum af en sportsmand, hvis fond mætter sultne børn i Afrika. Wintour formår endda at koble Federers velgørenhedsaktiviteter til historien om dengang, han brugte en hel dag på at spille tennis med Wintour og hendes familie på hendes »home court«.

Han er høflig og smuk som en sommerdag og taler seks sprog.

Hans stil på tennisbanen var ubesværet, næsten provokerende elegant. Som han selv har forklaret til TIME Magazine om de ubegribeligt få kampe, han har tabt:

»Siden jeg var dreng, har folk, hvis jeg tabte en kamp, sagt: »Hvorfor prøver du ikke lidt hårdere?« Men seriøst, jeg har prøvet alt, jeg kunne. Bare fordi jeg ikke sveder helt sindssygt eller stønner og pruster, betyder det ikke, at jeg ikke prøver hårdt. Det er bare sådan, jeg spiller.«

Med andre ord: Har man et firma, der skal signalere overklasse og overskud, er det umuligt at forestille sig en bedre ambassadør end Roger Federer.

Federers swissness

Derfor er Federer i dag rigere, end han var som aktiv tennisspiller. Og rigere end stort set alle andre sportsudøvere.

Ifølge Bloombergs seneste tal er Roger Federer nu blevet tennisverdenens første dollarmilliardær. Kun Tiger Woods (golf), LeBron James og Michael Jordan (begge basketball) overgår ifølge det amerikanske finansmedie schweizeren.

Vejen til dollarmilliarden begynder selvfølgelig med en tung bunke præmiepenge: cirka 130 millioner dollar. Men det er et beløb, andre tennislegender som Novak Djokovic og Rafael Nadal sagtens kan konkurrere med.

De får baghjul, fordi Roger Federer er et reklamekonglomerat i sig selv. I jagten på det begreb, der bedst beskriver hans kommercielle vingefang, vil jeg låne et begreb fra en journalist hos India Times.

Det hele handler om Roger Federers swissness.

Den største fjer i hatten

For selvom mange mennesker evner at være fra Schweiz, er der ingen, der evner det helt så meget som Roger Federer.

På utrolig vis er det lykkedes ham at få et omdømme som én, der vælger sine kommercielle samarbejder med omhu. Alligevel har han reklameret for følgende schweiziske virksomheder: Rolex, Credit Suisse, Jura, Lindt & Sprüngli, Sunrise Communications, Nationale Suisse. Altså alt fra ure og kaffe til banker og forsikringsselskaber.

Og jeg må beklage den lidt træge læseoplevelse, men læg dertil: Nike, Rimowa, Gillette, Louis Vuitton, Barilla, Moët & Chandon, Mercedez-Benz, Wilson og mange flere.

Pointen er blot, at Federer kan besjæle firmaer i enhver sektor med sin schweiziske overklasseelegance.

Men det var først mod slutningen af hans karriere, at han fik den største kommercielle fjer i hatten.

Utrættelig udi sponsorpleje

Skulle Roger Federer af uigennemskuelige årsager blive tvunget til at indkapsle en anden nations gemyt, ville det måske være japanernes smagfulde og raffinerede tæft for det gode håndværk.

På den måde føltes valget indlysende, da Federer i 2018 underskrev en mastodontisk sponsoraftale med det japanske hverdagsmærke Uniqlo. Hans mangeårige aftale med Nike var udløbet, og han skulle finde en ny designer til sine tennisdragter.

Men der var som sådan intet indlysende i, at Roger Federer i sin karrieres efterår kunne lande en sponsoraftale, der skulle løbe de næste ti år og indbringe ham 300 millioner dollars – mere end dobbelt så meget som han tjente i præmiepenge i hele sin karriere.

»Det er hans største businesskup,« som forfatteren Christopher Clarey skrev i sin bog fra 2021, »The Master: The Long Run and Beautiful Game of Roger Federer«.

I bogen beskrives det, hvordan Federer er utrættelig udi sponsorpleje. Han må have sagt »Hi, my name is Roger Federer, nice to meet you,« én milliard gange i sit liv, som om alle ikke har vidst, hvem han var.

Hans omdømme er nu så slidstærkt, at det vil være profitabelt længe endnu – en kvalitet, nærmest ingen pensionerede sportsudøvere kan bryste sig af,  vurderede brandingeksperten Desiree Fields i en klumme hos advokatfirmaet Pinsent Masons:

»Jeg forventer, at Federers brand vil bevare sin styrke i årtier endnu,« skrev hun.

Fætter Højben-investeringen

Hvor hans velgørenhedsfond giver ham moralsk habitus og dermed fungerer som en form for investering i hans egen værdi som ambassadør for store firmaer, er der en anden ting, der gør ham til den perfekte reklamesøjle: en fuldkommen mangel på kontroverser.

Tænk over det: Stort set alle sportsstjerner har et eller andet klæbende til deres navn. En voldssag, en seksualforbrydelse, alkoholrelaterede nedsmeltninger, skatteunddragelse.

Men foruden de klimaaktivister, der har kritiseret ham for at være ambassadør for Credit Suisse, mens banken investerede i olieprojekter, er Federers sti så godt som poleret.

Ro på bagsmækken er formentlig en forklaring.

Han har været gift med tennisspilleren Mirka Federer (før Miroslava Vavrinec) siden 2009, og parret har ikke ét, men to par tvillinger.

Det var Mirka, der introducerede sin mand for den investeringsmulighed, der for alvor har kastet ham i retning af dollarmilliarden: det schweiziske skomærke On.

Federer købte i 2019 tre procent af virksomheden for siden at lave sin egen linje af tennissko. Ifølge Forbes har investeringen dengang kostet ham et sted mellem 9 og 12 millioner dollar.

I dag er virksomheden børsnoteret og eksploderet til det punkt, hvor Roger Federers Fætter Højben-agtige andel ifølge Bloomberg har en værdi på 500 millioner dollar.

Det sidste punktum

Den hyppigste og typisk lidt halvhjertede kritik af Roger Federer er, at han er stiv og kedelig.

Men det var, som om dét narrativ fyldte forsvindende lidt, da Federer i 2022 spillede sin karrieres sidste tenniskamp: en double med ærkerivalen Rafael Nadal. Ude på bænken, da kampen nåede sin ende, og det sidste punktum i en 24 år lang karriere skulle sættes, sad Federer og Nadal ved siden af hinanden, begge grådkvalte.

Federer, den pensionerende part, kiggede til siden og lagde sin hånd oven på sin hulkende kollegas.

For som The New Yorker skrev om Roger Federer i 2010:

»Han smiler, når han vinder, og han græder, når han taber – helt som du og jeg. Han gør det bare med mere style and flair

Og derfor vil vi allerhelst drikke den samme kaffe, køre i de samme biler og gå i det samme sportstøj som Roger Federer.

Ulrik Bie: USA fattigste betaler prisen, når Trumps venner skal have skattelettelser
05-07-2025

Du har aldrig været i West Virginias McDowell County. Og du kommer det med stor sandsynlighed heller ikke. For helt ærligt: Hvorfor skulle du?

Amtet ligger i den sydligste del af staten, op mod Virginia. Der er ingen større byer. Ingen større veje. Ingen større turistattraktioner. Man markedsfører sig med en udbredt mulighed for ATV-kørsel. De terrængående firehjulede motorcykler, der sviner og larmer. Du har ikke lyst til at tage på vandretur, hvis der er ATVer i området.

McDowell County ligger i Appalacherne, bjergkæden med de bløde toppe, der adskiller de oprindelige kolonier fra det amerikanske hjerteland. Det er et gammelt kulmineområde. Lige efter Anden Verdenskrig boede her 100.000 personer, men nedgangen begyndte allerede i 1950erne, blandt andet fordi Rocky Mountains ude vestpå byder på langt mere produktive miner med kul af højere kvalitet.

Ifølge datacommons.org, der samler offentlige data fra internationale og nationale kilder, boede der sidste år 17.124 mennesker i amtet – et fald på over 80 procent siden højdepunktet. I april var kun 3.290 af dem i arbejde.

Den store skole i hovedbyen Welch er langsomt ved at blive ædt af skoven. De ti huse, der er til salg i området, koster mellem 29.000 og 275.000 dollar – altså mellem 184.000 og 1.100.000 kroner. Det dyreste hus er 400 kvadratmeter stort. 

Walmart var den sidste større butik og amtets største arbejdsgiver. Den lukkede for et årti siden. Den lokale avis lukkede i 2023 – præcis 100 år efter, at den blev grundlagt. Et kig på turistforeningens hjemmeside afslører, at 14 ud af 16 promoverede »restauranter« er fastfoodsteder. 

Men de lokale har heller ikke råd til andet.

USAs fattigste hjørne

For McDowell County er blandt de allerfattigste amter i USA. Hvor der er fattigdom mange steder i verden, er der én dominerende kraft, der gør fattigdommen endnu mere iøjnefaldende her i Appalacherne: den udbredte apati. Manglende tro på, at det bliver bedre i morgen.

McDowell har den laveste gennemsnitsindkomst i West Virginia. Levealderen for mænd ligger på blot 64 år – 12 år under landsgennemsnittet. USA er i øvrigt det eneste vestlige land, hvor middellevetiden samlet set ikke er steget siden finanskrisen.

I forhold til befolkningen dør der ti gange så mange af stofmisbrug her som i hele USA. Da misbruget af vanedannende opioider var på sit højeste for et årti siden, var en tredjedel af indbyggerne på receptpligtig smertestillende medicin. Siden har de skiftet medicinen ud med ulovlige stoffer som fentanyl, der er langt mere vanedannende og langt mere dødelig.

En tredjedel af befolkningen i den arbejdsduelige alder lever under fattigdomsgrænsen. Arbejdsløsheden er suverænt den højeste i staten, mens mange er på invalide- eller førtidspension.

Lever man til pensionsalderen, er man o.k. her. Folkepensionen og sundhedsprogrammet for de ældre, Medicare, rækker langt. Derfor er det »kun« en fjerdedel af de ældre, der lander under fattigdomsgrænsen. 

Trumps nye lovpakke indeholder en forhøjet fradrag for pensionister, men den gavner ikke lavindkomstgrupperne, da de i forvejen betaler en lavere skat. Det er situationen for næsten alle pensionister i McDowell County. 

I 2024 stemte 79,45 procent af vælgerne i McDowell County på Donald Trump.

Dermed er de et enestående ansigt på det, der de seneste årtier har været det helt store paradoks i amerikansk politik – nemlig at de fattigste af de fattige hvide har stemt mere og mere republikansk.

Mod indvandrere, homoseksuelle og alt andet, som passer ned i den brede kasse af »woke«. De har stemt på værdipolitikken og mod deres egne økonomiske interesser. For ingen steder i USA er mere afhængigt af offentlig hjælp end disse fortabte lommer langt fra alfarvej.

De oversete bliver nu set

Ved Trumps første indsættelse i 2017 talte Trump om, at de »oversete« nu ville blive set:

»Vores lands glemte mænd og kvinder skal ikke længere være glemte.« Det var der mange steder som McDowell, der kunne spejle sig i.

Nu bliver de set. Men ikke på den måde, som de havde regnet med.

Den nye lovpakke, som Donald Trump har døbt »stor og smuk«, vil ramme McDowell hårdere end stort set alle andre steder i USA.

Pakken indeholder den største nedskæring nogensinde i USAs i forvejen grovmaskede sociale sikkerhedsnet. Og den største omfordeling fra fattig til rig.

De omfattende nedskæringer skal blandt andet bruges til at finansiere skattelettelser for USAs allerstørste virksomheder og allerrigeste personer. De gavner det erhvervsliv, som i disse områder glimrer ved sit totale fravær – og sandsynligvis aldrig kommer tilbage.

Republikanerne bliver ved med at fastholde, at man ikke skærer i selve ydelserne. Man rydder op i »frås og spild« ved at stramme reglerne for at modtage og fastholde ydelser. Man øger dokumentationskravene over for folk, hvoraf mange ikke vil være i stand til at fremvise solid dokumentation for deres eksistens. 

Man øger kravene til at tage arbejde eller uddannelse, hvor mange – som i McDowell – hverken har mulighed for at finde et job eller tage en uddannelse. Man vælter flere af udgifterne over på delstaterne. Samtidig skærer Trump massivt i alle de statslige programmer, der kunne give adgang til omskoling og øgede færdigheder. Der er altså kun stok. Ingen gulerod.

Kongressens Budgetkontor (CBO) har regnet ud, at mellem 11 og 12 millioner amerikanere vil falde ud af Medicaid, sundhedsprogrammet for de laveste indkomster. Omkring 79 millioner amerikanere er afhængige af Medicaid. Mange børn vil falde ud af det parallelle program for børn, CHIP. Dertil kommer op mod fem millioner, der mister deres dækning under Obamacare, ifølge CBO.

Stramninger af krav til at modtage fødevarehjælp vil smide to millioner ud af programmet. 43 millioner amerikanere modtager fødevarehjælp. Da præsident John F. Kennedy i 1960 iværksatte det, der blev til den statslige fødevarehjælp, var det i McDowell County, at det første pilotprojekt blev gennemført.

Det handler ikke kun om indkomst og adgang til sundhedsydelser for den enkelte. Det handler også om de job i lokalområdet, der er afhængige af at levere varer og tjenester til de borgere, der reelt set får deres indkomst udefra. Offentlige som private.

Begge West Virginias senatorer og begge medlemmer af Repræsentanternes Hus – alle republikanere – har stemt for loven. 

Det vides endnu ikke, om lovpakkens gigantiske prislap på omkring 3.300 milliarder dollar over ti år vil udløse automatiske nedskæringer i Medicare. Så vil også denne del af nettet under USAs svageste blive ramt.

Den republikanske senator Thom Tillis fra North Carolina stemte imod pakken, fordi hans folk havde beregnet, at North Carolina vil tabe 26 milliarder dollar i statslig støtte til velfærdsprogrammer, mens 663.000 personer vil miste deres sundhedsdækning. Det vil ramme »vores hospitaler og landbefolkningen«, sagde Tillis. Ingen har forsøgt at modbevise beregningerne. Tillis meddelte søndag, at han ikke genopstiller efter Trumps meget personlige angreb.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, kommer fra Louisiana, der målt på alle menneskelige og økonomiske parametre kæmper med McDowell County om at ligge i bunden. Her er samtlige af statens større sundhedsudbydere gået sammen om et opråb om, at nedskæringerne i lovpakken vil være »historisk ødelæggende« for statens sundhedsvæsen.

Dødens venteværelse

For at gøre ondt værre er McDowell County også ramt af de omfattende nedskæringer i den statslige nødhjælpsorganisation, FEMA, som ligeledes er en del af Trumps politik. Trump mener, at det er delstaterne mere end Washington, der skal stå for håndteringen af naturkatastrofer.

Det kan muligvis være en løsning i ressourcestærke stater som Florida. Men West Virginia er i forvejen på spanden. McDowell blev i februar ramt af oversvømmelse i de dale med bifloder, hvor de fattigste af de fattige i amtet bor. På trods af over ti millioner dollar i indsats er der fortsat ikke ryddet op. Med varmt og fugtigt vejr har skimmelsvamp og andre ulyksaligheder for længst meldt deres ankomst. 

Trump fjernede i april en fond til klimasikring på 4,5 milliarder dollar, der blandt andet kan finansiere opkøb og nedrivning af ejendomme, der ofte rammes af oversvømmelser. 

Så tænker du måske, at det kommer til at tage livet af folk. Det var præcis, hvad en tilhører for en måned siden råbte til den republikanske senator Joni Ernst fra Iowa ved et forsamlingshusmøde, hvortil Ernst sarkastisk svarede:

»Vi skal alle dø.«

Men folk kommer til at dø. Mange af USAs svageste vil ikke være i stand til at leve op til de nye krav. De flytter ikke til Californien for at tage et job som jordbærplukkere. Det vil så reducere fremtidige udgifter til sundhed og pension.

Hvorfor slår man så sine egne vælgere ihjel?

Fordi der er rigeligt af dem. Indtil den dag, hvor de i McDowell County opdager, at det er mere livstruende for dem selv at stemme på Trump end truslen fra mexicanere og homoseksuelle, behøver republikanerne ikke bekymre sig.

I 2017 sagde Trump om de oversete, at »vi er én nation – og deres smerte er vores smerte. Deres drømme er vores drømme, og deres succes vil blive vores succes. Vi deler et hjerte, et hjem og en strålende fremtid.«

Trump vil nu igen forsøge at få gang i kulproduktionen ved at fjerne det meste af miljølovgivningen. I forvejen kæmper vandløb og skovbund i områder som McDowell med konsekvenserne af årtiers uhæmmet minedrift, mens andre områder lider af udledninger fra kraftværkerne. West Virginia er en af de stater med størst forurening af kviksølv. I 2022 blev 90 procent af statens strøm produceret ved kul.

Trumps store politiske succes skyldes, at han har været i stand til at sammensætte en langt mere forskelligartet vælgermasse end tidligere republikanere. Der er kernen af hvide med lavere indkomster, som i 2024 også kom til at omfatte mange flere latinoer og unge. 

I denne lovpakke havde Trump alle muligheder for at cementere dette ved at lave en reform, der i højere grad end normalt tilgodeså disse vælgerskarer. I stedet blev det til en generisk republikansk pakke på steroider, der tager fra de fattige og giver til de rige. 

Måske Trump og hans folk skulle gå tilbage i historien. Så sent som i 1996 stemte 73 procent af vælgerne i McDowell County på demokraten Bill Clinton. 

Selv i USAs bageste afkroge kan vinden vende. 

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Efter Trumps angreb på »woke« meldte frygten sig i topchefens indbakke. »Hvad gør vi i Danske Bank?«
05-07-2025

For Carsten Egeriis kom frygten i Danske Bank kontant til udtryk i hans mailindbakke. 

»Hvad gør vi i Danske Bank?« lød det altoverskyggende spørgsmål fra medarbejderne til deres øverste chef, den administrerende direktør.

Spørgsmålet opstod i februar, da det stod klart, at den nye amerikanske præsident, Donald Trump, havde i sinde at gøre alvor af sine trusler om et opgør med »woke«. 

Kort tid efter sin indsættelse udstedte præsidenten en række dekreter, som skal gøre op med de såkaldte DEI-programmer, der har været til heftig debat i USA de seneste år.

DEI står for »diversity, equity and inclusion«, og en lang række virksomheder i USA – og i Danmark – har politikker eller programmer, der skal sikre bedre adgang for minoriteter på arbejdsmarkedet.

Og dekreterne har tvunget amerikanske virksomheder til at rulle deres DEI-programmer eller politikker tilbage. Det gælder blandt andre giganterne Meta og Amazon. 

Men Trumps angreb på DEI-dagsordenen har også kunnet mærkes på denne side af Atlanten. 

Danske virksomheder, der opererer i USA, frygter at blive ramt af ny amerikansk lovgivning, og blandt andet har Novo Nordisk i USA droppet sine målsætninger for en mere mangfoldig ledelse. 

»Jeg fik enormt mange spørgsmål internt fra medarbejdere, der ville vide, om Trumps dekreter fik afgørende betydning for, hvordan Danske Bank forholder sig til DEI-dagsordenen,« fortæller Carsten Egeriis.

For få år siden kappedes topcheferne i dansk erhvervsliv om at blive afbildet i regnbuelogo-T-shirts, men de politiske vinde er skiftet. Særligt i USA, hvor Donald Trump har ønsket at afskaffe amerikanske virksomheders diversitetsfremmende politikker og programmer, som han opfatter som diskriminerende. 

På den baggrund har Berlingske interviewet Carsten Egeriis, administrerende direktør i Danske Bank, om at være en politisk topchef. 

Stærke holdninger til diversitet

Dagsordenen har fyldt meget for Danske Bank i de senere år, hvor virksomheden har gjort et stort nummer ud af at brande sig som en inkluderende arbejdsplads med plads til alle. 

Danske Bank har blandt andet et Rainbow Network, som er et netværk for medarbejdere, der definerer sig som lgbt+, og deres venner. 

Få uger efter Trumps anti woke-dekreter fejrede netværket fem-års jubilæum, fortæller Carsten Egeriis. Også til denne fejring dukkede spørgsmålet op. Ændrer vi på noget i Danske Bank?

»Det er en påmindelse til mig om, at det er enormt vigtigt, at jeg som administrerende direktør taler ind i den dagsorden,« siger Carsten Egeriis. 

Han har ingen holdning til den amerikanske administrations agenda, slår han fast. 

»Men jeg har en stærk holdning til, at vi i Danske Bank har fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor man kan komme på arbejde og være sig selv,« siger han. 

Alt er kastet op i luften

Verdensudviklingen har ikke ligget på den lade side, efter at Donald Trump indtrådte i Det Hvide Hus endnu en gang. Det er kommet til udtryk både geopolitisk og makroøkonomisk. 

Med Trumps indtrædelse blev det tydeligt, at Europa ikke længere kan læne sig tilbage i troen på, at vores amerikanske storebror klarer ærterne for os i tilfælde af, at Ruslands krig ikke stopper ved den ukrainske grænse. 

Europæiske nationer, herunder Danmark, har allokeret langt flere penge til deres militær, og senest er medlemslandene i NATO blevet enige om at hæve deres forsvarsbudgetter til fem procent af bnp.

Også makroøkonomisk har verden fået Donald Trumps politik at føle. I begyndelsen af april gik han økonomisk i krig med resten af verden, da han indledte en toldkrig på en dag, han døbte Liberation Day – befrielsesdagen – for USA.

»Der er blevet genereret en enorm usikkerhed omkring hele dagsordenen for global handel. Alt blev kastet op i luften, og det skabte en markant nervøsitet,« siger Carsten Egeriis og henviser til, at det gjorde et tydeligt udslag i aktie-, obligations- og valutamarkederne. 

Aktiemarkederne er vendt tilbage på sporet, men dollaren er fortsat svækket. 

»Det fortæller mig, at der fortsat er en enorm usikkerhed omkring USA og den dagsorden, som Trump har i forhold til global handel og geopolitik.«

Spørgsmålet er ifølge Carsten Egeriis, om skaden er sket, og forholdet til USA aldrig bliver det samme igen, eller om Europa og Kina og resten af verden har en kort hukommelse. 

»Det er der ingen, der ved. Jeg ved det bestemt ikke. Men jeg ved, at det er blevet mere udfordrende at være topleder i den usikre verden. Det mærker jeg som administrerende direktør i Danske Bank,« siger han. 

Danske Bank diskriminerer ikke

Det gælder på flere områder, blandt andet dagsordenen for diversitet og inklusion. 

En dagsorden, som Danske Bank holder fast i. Både fordi det er det rigtige at gøre, mener Carsten Egeriis, men også, fordi det er det bedste for virksomheden fra et forretningsperspektiv. 

»Vi mener, det er den måde, vi får adgang til de bedste talenter i Danmark og i Norden, hvilket er helt afgørende for en bank, hvis fundament er mennesker,« siger han.

Det gælder både diverse inkluderende netværk, politikker for lige barselsvilkår uanset køn og bankens målsætning om 40 procent kvinder i ledelsen i 2028

»For mig er Danske Banks ageren ikke diskriminerende, den er tværtimod det modsatte,« siger han med henvisning til, at Donald Trump mener, at virksomheders målsætninger om at få mere diversitet i for eksempel deres ledelseslag er diskriminerende. 

De unge ved, hvad de vil have

Særligt den yngre medarbejderskare er meget opmærksom på, hvor bæredygtig virksomheden, de arbejder for, er. Det gælder arbejdet med diversitet, men også virksomhedens arbejde med for eksempel den grønne omstilling. 

I den seneste opgørelse fra Universum over, hvor de studerende gerne vil arbejde, er Danske Bank i år rykket to pladser op til en syvendeplads. Den bedste placering for banken nogensinde, fastslår Egeriis. 

»Jeg ser den fremgang også som et udtryk for, at de unge ser Danske Bank som en moderne arbejdsplads, hvor man kan udvikle sig, og som går op i den grønne omstilling og har fokus på DEI.«

Også den grønne omstilling har fået en hård medfart af den amerikanske præsident. Men Nordens fokus på den dagsorden har ikke ændret sig, mener Carsten Egeriis. 

Investeringer i vedvarende energi og ønsket om at opbygge grøn infrastruktur for at løsrive Europa fra Rusland har aldrig været vigtigere, siger topchefen.

»Det er ikke kun i lyset af klimaudfordringerne, men også på grund af national og europæisk sikkerhed. Det oplever jeg ikke, at der bliver sat spørgsmålstegn ved her i Norden.«

Det politiske topchefs trange kår

Alligevel er det på den store klinge blevet sværere at være topchef, som verden ser ud i dag, vurderer Carsten Egeriis. 

De senere år er det blevet en del af jobbeskrivelsen for en topleder at tage del i samfundsdebatten. Det gælder særligt for en stor bank, der er fuldstændigt flettet ind i det danske samfund. 

»For mig er det vigtigt, at vi har en holdning på de områder, hvor vi kan gøre en forskel. Som for eksempel på den grønne omstilling,« siger han. 

Vi havde vænnet os til at være en globaliseret verden, hvor vi specielt i den vestlige del af verden var enige om de samme sandheder. Men vindene er skiftet. 

Virksomheder i Danmark har umiddelbart langt mere på spil og kan ende i en klemme mellem de moderne medarbejderes ønsker og lovens bogstav.

»Det gør det sværere at agere som topleder,« siger Carsten Egeriis og tilføjer:

»Kommunikation er vigtigere end nogensinde med den usikkerhed, der hersker. Du er nødt til at være ærlig overfor dine medarbejdere om, hvad du kan og ikke kan, og hvorfor du agerer, som du gør.«

Hvad angår diversitetsdagsordenen har han derfor også på mange forskellige platforme forsikret bankens medarbejdere om, at Danske Bank holder fast i sit værdisæt. 

Han påpeger selv, at Danske Bank ikke leverer produkter til amerikanske myndigheder og derfor umiddelbart ikke er omfattet af de udstedte dekreter. 

Men selv hvis banken var, mener han ikke, at Danske Banks arbejde med diversitet er diskriminerende. 

Bank siger nej til nyt forsøg på at fusionere fynske banker
05-07-2025

Nordfyns Bank og Fynske Bank melder sig igen klar til en fusion, men det er der ikke opbakning til fra Middelfart Sparekasse.

Det meddeler sparekassen i en pressemeddelelse.

Sparekassen overtog i slutningen af juni omkring en fjerdedel af aktiekapitalen i Nordfyns Bank med henblik på at afsøge muligheden for selv at fusionere med banken.

Men Nordfyns Bank har meddelt banken, at man vil indstille dialogen.

Derfor har Middelfart Sparekasse oplyst til de to banker, at deres aktiepost ikke er til salg, og at man ikke støtter en fusion.

Fredag kunne Nordfyns Bank og Fynske Bank ellers fortælle, at man havde lavet en ny aftale om en fusion, efter at det første forsøg på en fusion mellem de to banker kuldsejlede.

Den nye aftale skal sikre et mere ligeværdigt forhold imellem de to banker, som fremover ville skulle gå under navnet Fynske Bank, lød det fredag.

I den nye aftale er der også lagt op til, at Nordfyns Banks aktionærer kan få en bedre byttepris for deres aktier - også kendt som ombytningsforholdet.

Ellers var indholdet omkring ledelsesforholdet det samme, som i den oprindelige aftale.

I juni blev en ekstraordinær generalforsamling, hvor fusionen skulle godkendes af aktionærerne, aflyst.

Det skyldtes, at Nordfyns Bank konstaterede, at der ikke var det nødvendige flertal.

Her sagde SJF Bank, som siden solgte sine aktier til Middelfart Sparekasse, nej.

Begrundelsen var, at bytteprisen, som aktionærerne i Nordfyns Bank var stillet i udsigt, ifølge banken ikke var god nok.

En fusion ville kræve opbakning fra to tredjedele af aktionærerne.

Fynske Bank er i forvejen et resultat af en fusion i 2013 mellem Vestfyns Bank og Svendborg Sparekasse. Banken har i dag ti afdelinger på Fyn, på Langeland, i Trekantsområdet og i Aarhus.

Nordfyns Bank er en mere end 100 år gammel bank, som blev grundlagt i Bogense i 1897. Den har otte filialer på det nordlige Fyn og har både hovedsæde og et erhvervscenter i Odense.

/ritzau/

Nybyggeri giver underskud i størstedelen af landet: Her taber boligejerne mest
05-07-2025

Duften af nymalet træ, varme gulve under fødderne og stilheden fra solide vægge. Drømmen om et nybygget hjem lever i bedste velgående.

Desværre er der dårligt nyt til en del med de drømme, for i rigtig mange kommuner er det blevet en dårligere forretning at bygge nyt.

Det ved Martin Kyed, der er cheføkonom i Prognosecenteret.

Hans arbejdsplads har specialiseret sig i at lave prognoser mod bygge- og anlægssektoren, og cheføkonomen har i en frisk analyse regnet på, hvor i Danmark det bedst kan svare sig at bygge nyt.

Og hvor det ikke kan.

»Bygger man et hus og er så uheldig, at man skal skilles og sælge boligen efter kort tid, kan man risikere at stå med et underskud på flere hundrede tusinde kroner, fordi man har bygget det forkerte sted,« forklarer Martin Kyed.

Cheføkonomens beregninger sætter på mange måder en kile ned gennem danmarkskortet.

Kilen går ved Storebælt, fordi det kun er blevet en bedre forretning at bygge nyt i to kommuner vest for Storebælt.

Det bringer os ned i regnestykkernes bestanddele.

Sådan er regnestykket lavet

Martin Kyed har sammenlignet nutidens boligmarked med tiden før corona, nærmere bestemt gennemsnittet af årene 2018 og 2019.

Han har kigget på to ting:

  • Hvor meget dyrere det er blevet at bygge et nyt hus.
  • Hvor meget boligpriserne er steget i hver enkelt kommune.

Bagefter har han sammenlignet de to tal i alle landets kommuner, og her opstår en magisk grænse på 1. 

»Er forholdet 1, er prisen på boliger i kommunen steget med nøjagtig samme faktor, som det koster ekstra at opføre et nyt,« fortæller Martin Kyed.

Men det er langtfra tilfældet i alle landets kommuner.

Her kan det ikke svare sig

Stenen i skoen er, at et nybygget hus i dag kommer med en regning, der er 32 procent større end før coronapandemien.

I kroner og øre svarer det til, at man på Sjælland skal have cirka 785.000 kroner mere op af lommen for at bygge et hus på 175 kvadratmeter.

»Det stiller ret store krav til Hr. og Fru Danmark, som vil bygge et parcelhus. Har der ikke været drøn på boligmarkedet med prisstigninger i deres område, er det blevet mindre attraktivt at bygge et nyt hus,« understreger Martin Kyed.

Selve prisen for at bygge et nyt hus er stort set ens, uanset hvor i landet man opfører det.

Af den grund risikerer man at stå med tab helt fra starten af, hvis man bygger hus i et område, hvor boligpriserne ikke er fulgt med de øgede omkostninger til nybyg.

Og det er tilfældet i langt størstedelen af analysens 94 kommuner.

Kun i 21 kommuner er huspriserne steget mere end udgifterne til nybyggeri. Blot to af de kommuner, Syddjurs og Morsø, ligger vest for Storebælt.

Som ekstra salt i såret viser analysen, at i hele 35 kommuner er boligpriserne siden corona kun steget under halvt så meget som omkostningerne ved at bygge nyt.

»Det er bestemt ikke godt, og det viser, at der er en katalysator for urbanisering i det her. Når det lokale boligmarked ikke kan hamle op med byggeomkostningerne, bremser det igangsætningen af nybyggeri. Og det skubber yderligere til befolkningstilvæksten i storbyerne, hvor der stadig bygges,« siger cheføkonomen.

Analysens absolutte bundskraber er Haderslev Kommune, men også Frederikshavn og Brønderslev hænger i bremsen. De kommuner får hug fra to sider.

Én ting er den 32 procent større regning til nybyg. En anden ting er, at huspriserne i de kommuner er faldet siden coronapandemien.

Her kan det svare sig

Parcelhusejere i hovedstadsområdet og dele af Nordsjælland står omvendt med en bedre økonomisk sag i hænderne, hvis de overvejer at bygge nyt i dag – sammenlignet med tiden før corona.

Frederiksberg er analysens højdespringer, fordi kommunens boligpriser er steget over dobbelt så meget som omkostningerne ved at bygge nyt.

Drømmer man om nybyg i kommuner som Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Hørsholm og København, er det også blevet en bedre forretning på papiret.

Det overrasker ikke Lise Nytoft Bergman, boligøkonom i Nordea Kredit, at det bedst kan svare sig at bygge nyt i og omkring hovedstaden. 

Hun lægger til grund, at boligpriserne de steder er stukket af fra resten af landet de seneste år.

»Vi forventer, at udviklingen fortsætter, og at det også fremadrettet bliver i og omkring Hovedstaden, at nybyggeriet hurtigst tjener sig selv hjem,« vurderer hun og fortsætter:

»Befolkningstilvæksten er stor, og mange familier har lange uddannelser og høje lønninger. Samtidig har mange familier travlt, og derfor kan en nybygget bolig give tid til andre og mere interessante gøremål end gør-det-selv arbejde.«

Der er dog små lysglimt uden for hovedstadsområdet i analysen.

Små lysglimt i provinsen

Har man lyst til at bygge nyt i nogle bestemte provinskommuner, er det også mere fordelagtigt rent økonomisk end før corona.

Der er eksempelvis en Novo Nordisk-effekt i Kalundborg, påpeger Martin Kyed.

Medicinalkæmpens vækst har skubbet huspriserne i området opad. Det smitter endda af på nabokommunen Odsherred, hvor boligprisernes optur udligner de større udgifter ved nybyg.

Og Kalundborg står ikke helt alene:

»Lolland, Morsø, Syddjurs og Halsnæs kommuner har også haft flotte prisstigninger, som gør det mere attraktivt at bygge, end det var for fem-seks år siden,« forklarer Martin Kyed.

Man skal dog passe på med at bruge analysen som en ufravigelig rettesnor for, hvor det kan betale sig at bygge nyt – og hvor det ikke kan.

Dels skal der ikke særlig store prisstigninger til i kommuner med lave kvadratmeterpriser, før stigningen i procent er stor, hvilket gør kommunen mere attraktiv i analysen.

Og dels skal man huske, at selvom det siden corona er blevet mere attraktivt at bygge hus på eksempelvis Lolland, er det ikke nødvendigvis lig med, at nybyggeri er en god forretning for pengepungen det sted.

»Det kan være, at kommunen kom fra et skidt udgangspunkt, og analysen siger kun, at det bedre kan betale sig nu kontra før corona,« fastslår Martin Kyed.

Derfor kan nybyg alligevel være godt

Man skal også huske nuancerne.

Der kan nemlig være gode grunde til at bygge nyt i en kommune, selvom analysen viser, at det er blevet en relativt dårligere forretning de seneste år.

Lise Nytoft Bergmann påpeger, at det i langt de fleste kommuner faktisk godt har kunnet betale sig at bygge nyt, når man kigger på boligen i sin helhed.

»Et nybygget hus er energivenligt, næsten vedligeholdelsesfrit, moderne og i de fleste tilfælde nemmere at sælge end et ældre. Det kan således godt være, at det koster mere at bygge nyt end at købe brugt, men til gengæld sparer man tid og penge på varme, el, vand og vedligeholdelse,« understreger hun.

Nordea Kredit anbefaler helt grundlæggende, at man bygger nyt, når man ikke kan finde en eksisterende bolig, der opfylder familiens behov – uanset hvor i landet, man bor.

Martin Kyed tror da heller ikke, at nybyggeriet i bundskraberen, Haderslev, går helt i stå. Der kan være mange gode årsager til, at man bygger nyt i mindre attraktive kommuner.

»Det er ikke, fordi nybyggeriet i Haderslev falder til et fladt nul. Men det bliver sværere og sværere at få en fornuftig økonomi i boligen uden at stå med tab,« understreger han.

Cheføkonomen har dog et væsentligt forbehold til sin egen analyse:

Der kan ske noget, som pludselig skubber boligpriserne i et område og dermed ændrer udsigterne for, om nybyg kan betale sig. Det kan man bare se i Kalundborg med Novo Nordisk.

Verdens største Legoland slår dørene op i Kina
05-07-2025

Merlin Entertainments åbner lørdag sin første Legoland-park i Kina. Parken bliver samtidig verdens største Legoland.

Forlystelsesparken ligger i Shanghai i det østlige Kina og åbner officielt lørdag.

Parken består af otte sektioner med forskellige temaer fra Lego-universet, skriver nyhedsbureauet Reuters. Temaerne inkluderer blandt andet Ninjago, Lego Friends og Monkie Kid.

Legoland Shanghai strækker sig ifølge avisen South China Morning Post over 318.000 kvadratmeter, og der er blevet brugt over 85 millioner legoklodser inde i parken.

Til sammenligning strækker Legoland i Billund sig over 140.000 kvadratmeter.

Med den nye park ejer og driver Merlin Entertainments ifølge sin hjemmeside 11 Legoland-parker rundt i verden samt et vandland ved Gardasøen i Italien.

Forlystelsesparkerne med Lego-tema ligger ud over i Billund også i blandt andet Californien, Dubai, Sydkorea og Japan.

I Shanghai bliver parken ifølge Reuters drevet i et samarbejde mellem Merlin Entertainments og styret i Shanghai.

I en del af parken kaldet Miniland kan man opleve en gengivelse i legoklodser af det centrale Shanghai og byens havnefront.

Byggerierne i Miniland har ifølge Reuters taget 168.000 timer at færdiggøre, og der er brugt over 20 millioner legoklodser.

Det danske legetøjsbrand Lego er allerede massivt til stede i Kina, og de små byggeklodser er populære hos kinesiske forbrugere.

Lego har foruden produktion også over 400 butikker i Kina, skriver Reuters. På verdensplan har Lego over 1000 butikker.

Lego-familiens investeringsfirma, Kirkbi, ejer knap halvdelen af Merlin Entertainments og derigennem knap halvdelen af Legoland-parkerne.

Legoland er ikke den eneste store forlystelsespark i Shanghai, og i løbet af de kommende år vil der åbne endnu flere.

I 2016 åbnede Disney et Disneyland i Shanghai, og i 2027 vil Warner Bros åbne en såkaldt Harry Potter Studio Tour, hvor besøgende kan få oplevelsen af at være i kulisserne til Harry Potter-filmene.

Også en forlystelsespark for børn med Gurli Gris-tema ventes at slå dørene op i 2027.

Legolands parker henvender sig ifølge Merlin Entertainments primært til familier med børn.

Foruden forlystelsesparker driver koncernen også overnatningssteder tæt på parkerne, hvor gæster kan overnatte.

/ritzau/